Warning: The magic method InvisibleReCaptcha\MchLib\Plugin\MchBasePublicPlugin::__wakeup() must have public visibility in /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-content/plugins/invisible-recaptcha/includes/plugin/MchBasePublicPlugin.php on line 37 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-content/plugins/invisible-recaptcha/includes/plugin/MchBasePublicPlugin.php:37) in /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1719 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-content/plugins/invisible-recaptcha/includes/plugin/MchBasePublicPlugin.php:37) in /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1719 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-content/plugins/invisible-recaptcha/includes/plugin/MchBasePublicPlugin.php:37) in /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1719 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-content/plugins/invisible-recaptcha/includes/plugin/MchBasePublicPlugin.php:37) in /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1719 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-content/plugins/invisible-recaptcha/includes/plugin/MchBasePublicPlugin.php:37) in /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1719 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-content/plugins/invisible-recaptcha/includes/plugin/MchBasePublicPlugin.php:37) in /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1719 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-content/plugins/invisible-recaptcha/includes/plugin/MchBasePublicPlugin.php:37) in /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1719 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-content/plugins/invisible-recaptcha/includes/plugin/MchBasePublicPlugin.php:37) in /customers/5/0/8/anatasia.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1719 {"id":152219,"date":"2020-05-02T11:09:35","date_gmt":"2020-05-02T09:09:35","guid":{"rendered":"https:\/\/anatasia.dk\/?p=152219"},"modified":"2020-05-02T11:13:13","modified_gmt":"2020-05-02T09:13:13","slug":"indkoebskurven","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anatasia.dk\/indkoebskurven\/","title":{"rendered":"#Indk\u00f8bskurven"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hvor meget t\u00e6nker du over, hvad du putter i din indk\u00f8bskurv, og hvor meget l\u00e6gger du i per automatik? <\/p>\n\n\n\n

Sidste \u00e5r blev der lavet en unders\u00f8gelse af danskernes mad- og indk\u00f8bsvaner og udviklingen i samme for 2012-2019. Her kan man se, at interessen for at lave mad er faldet, og at prisen ikke er s\u00e5 vigtigt som den f\u00f8rhen har v\u00e6ret, n\u00e5r vi v\u00e6lger hvad der skal i indk\u00f8bskurven. De har i unders\u00f8gelsen delt de 1.799 respondenters svar op i fem arketyper, interviewpersonerne var i alderen 18\u201370 \u00e5r. Kan du finde dig selv i \u00e9n eller flere af de fem arketyper:<\/p>\n\n\n\n

Funktionalisten<\/strong>
Levemunden<\/strong>
Skattej\u00e6geren<\/strong>
Ildsj\u00e6len<\/strong>
Sundhedskrigeren<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg har meget nemt ved at finde mig selv… Uden tvivl er jeg t\u00e6ttest p\u00e5 en “Sundhedskriger”!<\/p>\n\n\n\n

Funktionalisten<\/strong>
Denne type g\u00e5r ikke op i at lave mad eller k\u00f8be ind, begge dele skal bare overst\u00e5s. De har vigtigere ting at tage sig til og afskyr derfor at spilde tid p\u00e5 at st\u00e5 i k\u00f8, g\u00e5 forg\u00e6ves eller k\u00f8re omveje. Fysiske butikker skal ligge t\u00e6t p\u00e5 og have de n\u00f8dvendige basisvarer. Medlemmerne af denne gruppe elsker teknologi, der g\u00f8r livet nemmere, f.eks. selvbetjeningskasser og betaling med mobiltelefonen, som de ogs\u00e5 bruger til at \ufb01nde tilbud; de er storforbrugere af apps. De k\u00f8ber gerne f\u00e6rdigretter samt functional food, g\u00e5r ikke op i \u00f8kologi, milj\u00f8, specialbutikker eller luksus, men v\u00e6lger ofte privat label-varer. De k\u00f8ber gerne til lager, n\u00e5r der er tilbud, men prisen er ikke lige s\u00e5 vigtig som effektivitet. Tid er ikke lig med penge; tid er vigtigere end penge. Alle aldre er repr\u00e6senteret i denne gruppe, men der er s\u00e6rlig mange yngre singler og unge familier med b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

Levemunden<\/strong>
Dette segment kaldes ogs\u00e5 kaldet br\u00f8drene Price-segmentet. Disse typer har en meget h\u00f8j interesse for og k\u00e6rlighed til mad, som de selvf\u00f8lgelig laver fra bunden. Madlavning er ofte en hobby, men de elsker ogs\u00e5 at spise p\u00e5 restaurant og blive inspireret. De er nysgerrige, og 71 procent pr\u00f8ver nye opskrifter. De fork\u00e6ler sig selv med luksusvarer, g\u00e5r efter smagspr\u00f8ver og handler i specialbutikker, hvor de nyder at tale med personalet. De udveksler erfaringer, og fort\u00e6llingen om maden har afg\u00f8rende betydning. Koen skal have haft det godt, og i denne kontekst f\u00e5r \u00f8kologi sin berettigelse. Smag og oplevelse er i h\u00f8js\u00e6det. Milj\u00f8 og klinisk sundhed fylder ikke, for madgl\u00e6de og mental sundhed er vigtigere. Mange er godt tr\u00e6tte af al den snak om sundhed. Modne, gifte m\u00e6nd med h\u00f8j indkomst er overrepr\u00e6senterede.<\/p>\n\n\n\n

Skattej\u00e6geren<\/strong>
Denne gruppe elsker et godt tilbud, og det drejer sig vel at m\u00e6rke ikke n\u00f8dvendigvis om at f\u00e5 den laveste pris, men om at g\u00f8re et fund. De f\u00e5r et kick ud af at \ufb01nde det tilbud, hvor de f\u00e5r mest kvalitet for pengene, f.eks. p\u00e5 lagersalg. De bruger gerne tid p\u00e5 indk\u00f8b og k\u00f8rer gerne efter et kup. Det er n\u00e6rmest en hobby for dem, s\u00e5 de nyder at handle og g\u00f8r det gerne hver dag. Overblik og gennemskuelighed er vigtige for dem. De researcher, f\u00f8lger med via tilbudsaviser, tv-reklamer, hjemmesider og apps. Mere end andre har de taget onlinedagligvarehandel til sig. De sammenligner varer og priser, gennemskuer det meste og er gode til at navigere i den komplekse tilbudsjungle. De har antennerne ude og er ogs\u00e5 den gruppe, der foretager \ufb02est impulsk\u00f8b. De er til at lokke.<\/p>\n\n\n\n

Ildsj\u00e6len<\/strong>
Medlemmerne af denne gruppe interesserer sig for madlavning, laver mad fra bunden, hylder naturlighed, k\u00f8ber f.eks. ikke light-produkter og undg\u00e5r kunstige tils\u00e6tningsstoffer. Kvalitet er vigtig, de betaler gerne for den og har r\u00e5d til det. B\u00e6redygtighed spiller en afg\u00f8rende rolle; \u00f8kologi og milj\u00f8venlighed er deres vigtigste drivere. De er bevidste om madspild og overforbrug. De st\u00f8tter gerne lokale butikker og 66 procent undg\u00e5r helst k\u00e6der. De g\u00e5r ikke efter tilbud og siger nej tak til reklamer, som mange f\u00f8ler sig bombarderet af. De s\u00e6tter sig ind i ting og navigerer efter m\u00e6rkningsordninger. De g\u00e5r op i politik og er kritiske \u2014 for eksempel har kun 35 procent tillid til bankerne. De er engagerede og agerer p\u00e5 deres holdninger med k\u00f8dfrie dage og ved at droppe m\u00e6lk. Yngre, veluddannede danskere i st\u00f8rre byer dominerer gruppen.<\/p>\n\n\n\n

Sundhedskrigeren<\/strong>
Denne type interesserer sig meget for mad, laver mad fra bunden og spiser ikke f\u00e6rdigretter. Sundhed er afg\u00f8rende, s\u00e5 der v\u00e6lges rene r\u00e5varer og produkter, gerne fedt- og sukkerreducerede. Gruppen k\u00f8ber \u00f8kologisk og betaler gerne for det. Ikke for milj\u00f8et skyld, men for deres egen og b\u00f8rnenes. De er kritiske og vil have kontrol over, hvad de putter i deres krop, s\u00e5 de s\u00f8ger information om varerne og spiser hjemme frem for at forfalde til take-away. De fristes heller ikke af impulsk\u00f8b, men f\u00f8lger indk\u00f8bssedlen. Kontrol og viden er kodeord, og trods en travl hverdag l\u00e6ser de forbrugertests og lytter til eksperter, som de har tillid til. Gruppen er pr\u00e6get af ressourcest\u00e6rke danskere og 72 procent angiver, at v\u00e6re fysisk aktive. Sundhed er et holistisk begreb, der handler om meget andet end mad.<\/p>\n\n\n\n

Ref.: Danskernes Mad- og Indk\u00f8bsvaner<\/em>, Drum CPH, Annalect, TV2, Dansk Erhverv og YouGov<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvorfor er jeg en Sundhedskriger?<\/strong>
Jeg synes m\u00e5ske at brugen af ordet “kriger” er lidt voldsomt, for det antyder at man k\u00e6mper i mod nogen. Det synes jeg bestemt ikke jeg g\u00f8r. Jeg g\u00e5r ind for, at vi alle har frit valg til at v\u00e6lge hvad der kommer i indk\u00f8bskurven, dog med den foruds\u00e6tning af, at v\u00e6re nogenlunde bevidst om konsekvenserne. Jeg \u00f8nsker ikke at blive d\u00f8mt p\u00e5 hvad jeg kommer i min indk\u00f8bskurv, og jeg d\u00f8mmer heller ikke andre. Vi lever i et oplyst samfund, og har man basal viden om f\u00f8devarer og ern\u00e6ring kommer man langt. Man kan altid komplicere det, og g\u00f8re det meget akademisk ved at l\u00e6se en masse studier og referencer, men det beh\u00f8ves slet ikke. Man kan f.eks. starte med at kigge p\u00e5 de officielle kostr\u00e5d<\/a> for at f\u00e5 nogle simple retningslinjer. Derudover har jeg ogs\u00e5 forst\u00e5else for, at nogen p\u00e5virkes mere end andre af, hvad og ikke mindst hvor meget der kommer i indk\u00f8bskurven, samt hvor stort et madbudget man har til r\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg t\u00e6nker over det, s\u00e5 ved jeg godt, at jeg er meget selektiv med min mad. Normalt t\u00e6nker jeg ikke over det, det sker oftest n\u00e5r jeg spiser sammen med andre, som kan finde p\u00e5 at sp\u00f8rge ind til hvad jeg putter p\u00e5 min tallerken og hvorfor. Jeg fors\u00f8ger ikke at moralisere f\u00f8devarer, ved at betegne dem som sunde ellers usunde, da det for mig skal ses som en del af en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng i fht. hvordan man lever sit liv. Der er mange ting som jeg generelt ikke spiser, fordi jeg foretr\u00e6kker og har mulighed for at v\u00e6lge anderledes. Jeg vil mene, at jeg i stor udstr\u00e6kning fors\u00f8ger at tr\u00e6ffe de bedste valg for mig selv ud fra mine muligheder og pr\u00e6ferencer – og hvorfor skulle jeg ikke altid g\u00f8re det? S\u00e6rligt de sidste seks m\u00e5neder er jeg begyndt at k\u00f8be flere \u00f8kologiske gr\u00f8ntsager, fordi jeg synes det smager bedre, udvalget er blevet st\u00f8rre og prisforskellen mindre. Jeg kan nemt smage forskel p\u00e5 en \u00f8kologisk banan og en ikke-\u00f8kologisk, det er m\u00e5ske ikke alle der kan det. Den \u00f8kologiske smager bare bedre og “mere” af banan. Som uddannet kostvejleder har jeg basal viden om f\u00f8devarer og ern\u00e6ring, og er sidenhen blevet mere opm\u00e6rksom p\u00e5 hvad jeg spiser, hvilket jeg ser som noget positivt. Det h\u00e6nger meget sammen med min tr\u00e6ning og mine tr\u00e6ningsm\u00e5l, da kost og tr\u00e6ning for mig g\u00e5r h\u00e5nd-i-h\u00e5nd, og er med til at opn\u00e5 den d\u00e9r “feel good-f\u00f8lelse” jeg tidligere har skrevet om. Heldigvis kan man f\u00e5 flere og flere \u00f8kologiske varer, og jo st\u00f8rre eftersp\u00f8rgslen bliver, jo bedre bliver prisen ogs\u00e5 for os forbrugere. Mit madbudget er ikke fastsat, men det p\u00e5 trods vil jeg mene, at jeg ikke bruger markant flere penge p\u00e5 mad end s\u00e5 mange andre, s\u00e6rligt fordi jeg n\u00e6sten aldrig spiser ude og har begr\u00e6nset madspild.<\/p>\n\n\n\n

Impulsk\u00f8b og Take-away<\/strong>
Mht. impulsk\u00f8b og take-away er det meget godt ramt! Det er sj\u00e6ldent at jeg laver impulsk\u00f8b, fordi jeg ikke lader mig lokke af gode tilbud og fristende farverige reklamer. Det tiltaler mig oftest ikke, at jeg kan f\u00e5 noget meget billigt, som jeg til geng\u00e6ld ved er et d\u00e5rligere valg for mig, fordi konsekvensen er mere end bare at kunne spare nogle penge. Kanelgifflar (de \u00e6gte fra P\u00e5gen) elsker jeg, ligesom resten af den danske befolkning… Hvis de er p\u00e5 tilbud til 10 kr og jeg k\u00f8ber fire poser, kunne man t\u00e6nke “sikke et godt k\u00f8b”, og at det er mig der har fat i den lange ende efter k\u00f8b. Men n\u00e5r man s\u00e5 efterf\u00f8lgende har spist de fire poser og \u00e6rgrer sig over ikke at have k\u00f8bt fem eller seks poser, hvem er det s\u00e5 reelt der har fat i den lange ende? I ny og n\u00e6 kan jeg finde p\u00e5 at k\u00f8be en pizza fra min fantastiske pizzabutik Piccola Italia p\u00e5 Amagerbrogade. Jeg ved dog ogs\u00e5 godt, at n\u00e5r jeg k\u00f8ber en pizza, s\u00e5 spiser jeg den hele. Bruger man mange penge p\u00e5 mad, tror jeg at impulsk\u00f8b og take-away kan udg\u00f8re en overraskende stor del af madbudgettet helt ubevidst.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Min Indk\u00f8bskurv<\/strong>
Jeg k\u00f8ber mine f\u00f8devarer i flere forskellige dagligvarebutikker, og har st\u00e6rke pr\u00e6ferencer for, hvad jeg k\u00f8ber og hvor. Prim\u00e6rt er det kvalitet, smag og makrosammens\u00e6tning som styrer mine valg. Jeg planl\u00e6gger mine indk\u00f8b s\u00e5 de passer sammen med min madtilberedning, og jeg laver typisk mad til to-tre dage af gangen. Sidste m\u00e5ned begyndte jeg at supplere mine gr\u00f8ntsagsindk\u00f8b med k\u00f8b fra en mindre onlineshop, hvor gr\u00f8ntsagerne h\u00f8stes fire dage f\u00f8r levering og sendes direkte til min adresse. Det samme som man kan fra Aarstiderne m.fl. som jeg ved mange benytter sig af med stor tilfredshed. For mig skyldes det simpelthen den gode kvalitet og smag af friske r\u00e5varer, som jeg er villig til at betale ekstra for. De varer som jeg per automatik kommer i min indk\u00f8bskurv:<\/p>\n\n\n\n