Hvor meget tænker du over, hvad du putter i din indkøbskurv, og hvor meget lægger du i per automatik?

Sidste år blev der lavet en undersøgelse af danskernes mad- og indkøbsvaner og udviklingen i samme for 2012-2019. Her kan man se, at interessen for at lave mad er faldet, og at prisen ikke er så vigtigt som den førhen har været, når vi vælger hvad der skal i indkøbskurven. De har i undersøgelsen delt de 1.799 respondenters svar op i fem arketyper, interviewpersonerne var i alderen 18–70 år. Kan du finde dig selv i én eller flere af de fem arketyper:

Funktionalisten
Levemunden
Skattejægeren
Ildsjælen
Sundhedskrigeren

Jeg har meget nemt ved at finde mig selv… Uden tvivl er jeg tættest på en “Sundhedskriger”!

Funktionalisten
Denne type går ikke op i at lave mad eller købe ind, begge dele skal bare overstås. De har vigtigere ting at tage sig til og afskyr derfor at spilde tid på at stå i kø, gå forgæves eller køre omveje. Fysiske butikker skal ligge tæt på og have de nødvendige basisvarer. Medlemmerne af denne gruppe elsker teknologi, der gør livet nemmere, f.eks. selvbetjeningskasser og betaling med mobiltelefonen, som de også bruger til at finde tilbud; de er storforbrugere af apps. De køber gerne færdigretter samt functional food, går ikke op i økologi, miljø, specialbutikker eller luksus, men vælger ofte privat label-varer. De køber gerne til lager, når der er tilbud, men prisen er ikke lige så vigtig som effektivitet. Tid er ikke lig med penge; tid er vigtigere end penge. Alle aldre er repræsenteret i denne gruppe, men der er særlig mange yngre singler og unge familier med børn.

Levemunden
Dette segment kaldes også kaldet brødrene Price-segmentet. Disse typer har en meget høj interesse for og kærlighed til mad, som de selvfølgelig laver fra bunden. Madlavning er ofte en hobby, men de elsker også at spise på restaurant og blive inspireret. De er nysgerrige, og 71 procent prøver nye opskrifter. De forkæler sig selv med luksusvarer, går efter smagsprøver og handler i specialbutikker, hvor de nyder at tale med personalet. De udveksler erfaringer, og fortællingen om maden har afgørende betydning. Koen skal have haft det godt, og i denne kontekst får økologi sin berettigelse. Smag og oplevelse er i højsædet. Miljø og klinisk sundhed fylder ikke, for madglæde og mental sundhed er vigtigere. Mange er godt trætte af al den snak om sundhed. Modne, gifte mænd med høj indkomst er overrepræsenterede.

Skattejægeren
Denne gruppe elsker et godt tilbud, og det drejer sig vel at mærke ikke nødvendigvis om at få den laveste pris, men om at gøre et fund. De får et kick ud af at finde det tilbud, hvor de får mest kvalitet for pengene, f.eks. på lagersalg. De bruger gerne tid på indkøb og kører gerne efter et kup. Det er nærmest en hobby for dem, så de nyder at handle og gør det gerne hver dag. Overblik og gennemskuelighed er vigtige for dem. De researcher, følger med via tilbudsaviser, tv-reklamer, hjemmesider og apps. Mere end andre har de taget onlinedagligvarehandel til sig. De sammenligner varer og priser, gennemskuer det meste og er gode til at navigere i den komplekse tilbudsjungle. De har antennerne ude og er også den gruppe, der foretager flest impulskøb. De er til at lokke.

Ildsjælen
Medlemmerne af denne gruppe interesserer sig for madlavning, laver mad fra bunden, hylder naturlighed, køber f.eks. ikke light-produkter og undgår kunstige tilsætningsstoffer. Kvalitet er vigtig, de betaler gerne for den og har råd til det. Bæredygtighed spiller en afgørende rolle; økologi og miljøvenlighed er deres vigtigste drivere. De er bevidste om madspild og overforbrug. De støtter gerne lokale butikker og 66 procent undgår helst kæder. De går ikke efter tilbud og siger nej tak til reklamer, som mange føler sig bombarderet af. De sætter sig ind i ting og navigerer efter mærkningsordninger. De går op i politik og er kritiske — for eksempel har kun 35 procent tillid til bankerne. De er engagerede og agerer på deres holdninger med kødfrie dage og ved at droppe mælk. Yngre, veluddannede danskere i større byer dominerer gruppen.

Sundhedskrigeren
Denne type interesserer sig meget for mad, laver mad fra bunden og spiser ikke færdigretter. Sundhed er afgørende, så der vælges rene råvarer og produkter, gerne fedt- og sukkerreducerede. Gruppen køber økologisk og betaler gerne for det. Ikke for miljøet skyld, men for deres egen og børnenes. De er kritiske og vil have kontrol over, hvad de putter i deres krop, så de søger information om varerne og spiser hjemme frem for at forfalde til take-away. De fristes heller ikke af impulskøb, men følger indkøbssedlen. Kontrol og viden er kodeord, og trods en travl hverdag læser de forbrugertests og lytter til eksperter, som de har tillid til. Gruppen er præget af ressourcestærke danskere og 72 procent angiver, at være fysisk aktive. Sundhed er et holistisk begreb, der handler om meget andet end mad.

Ref.: Danskernes Mad- og Indkøbsvaner, Drum CPH, Annalect, TV2, Dansk Erhverv og YouGov

Hvorfor er jeg en Sundhedskriger?
Jeg synes måske at brugen af ordet “kriger” er lidt voldsomt, for det antyder at man kæmper i mod nogen. Det synes jeg bestemt ikke jeg gør. Jeg går ind for, at vi alle har frit valg til at vælge hvad der kommer i indkøbskurven, dog med den forudsætning af, at være nogenlunde bevidst om konsekvenserne. Jeg ønsker ikke at blive dømt på hvad jeg kommer i min indkøbskurv, og jeg dømmer heller ikke andre. Vi lever i et oplyst samfund, og har man basal viden om fødevarer og ernæring kommer man langt. Man kan altid komplicere det, og gøre det meget akademisk ved at læse en masse studier og referencer, men det behøves slet ikke. Man kan f.eks. starte med at kigge på de officielle kostråd for at få nogle simple retningslinjer. Derudover har jeg også forståelse for, at nogen påvirkes mere end andre af, hvad og ikke mindst hvor meget der kommer i indkøbskurven, samt hvor stort et madbudget man har til rådighed.

Når jeg tænker over det, så ved jeg godt, at jeg er meget selektiv med min mad. Normalt tænker jeg ikke over det, det sker oftest når jeg spiser sammen med andre, som kan finde på at spørge ind til hvad jeg putter på min tallerken og hvorfor. Jeg forsøger ikke at moralisere fødevarer, ved at betegne dem som sunde ellers usunde, da det for mig skal ses som en del af en større sammenhæng i fht. hvordan man lever sit liv. Der er mange ting som jeg generelt ikke spiser, fordi jeg foretrækker og har mulighed for at vælge anderledes. Jeg vil mene, at jeg i stor udstrækning forsøger at træffe de bedste valg for mig selv ud fra mine muligheder og præferencer – og hvorfor skulle jeg ikke altid gøre det? Særligt de sidste seks måneder er jeg begyndt at købe flere økologiske grøntsager, fordi jeg synes det smager bedre, udvalget er blevet større og prisforskellen mindre. Jeg kan nemt smage forskel på en økologisk banan og en ikke-økologisk, det er måske ikke alle der kan det. Den økologiske smager bare bedre og “mere” af banan. Som uddannet kostvejleder har jeg basal viden om fødevarer og ernæring, og er sidenhen blevet mere opmærksom på hvad jeg spiser, hvilket jeg ser som noget positivt. Det hænger meget sammen med min træning og mine træningsmål, da kost og træning for mig går hånd-i-hånd, og er med til at opnå den dér “feel good-følelse” jeg tidligere har skrevet om. Heldigvis kan man få flere og flere økologiske varer, og jo større efterspørgslen bliver, jo bedre bliver prisen også for os forbrugere. Mit madbudget er ikke fastsat, men det på trods vil jeg mene, at jeg ikke bruger markant flere penge på mad end så mange andre, særligt fordi jeg næsten aldrig spiser ude og har begrænset madspild.

Impulskøb og Take-away
Mht. impulskøb og take-away er det meget godt ramt! Det er sjældent at jeg laver impulskøb, fordi jeg ikke lader mig lokke af gode tilbud og fristende farverige reklamer. Det tiltaler mig oftest ikke, at jeg kan få noget meget billigt, som jeg til gengæld ved er et dårligere valg for mig, fordi konsekvensen er mere end bare at kunne spare nogle penge. Kanelgifflar (de ægte fra Pågen) elsker jeg, ligesom resten af den danske befolkning… Hvis de er på tilbud til 10 kr og jeg køber fire poser, kunne man tænke “sikke et godt køb”, og at det er mig der har fat i den lange ende efter køb. Men når man så efterfølgende har spist de fire poser og ærgrer sig over ikke at have købt fem eller seks poser, hvem er det så reelt der har fat i den lange ende? I ny og næ kan jeg finde på at købe en pizza fra min fantastiske pizzabutik Piccola Italia på Amagerbrogade. Jeg ved dog også godt, at når jeg køber en pizza, så spiser jeg den hele. Bruger man mange penge på mad, tror jeg at impulskøb og take-away kan udgøre en overraskende stor del af madbudgettet helt ubevidst.

Min Indkøbskurv
Jeg køber mine fødevarer i flere forskellige dagligvarebutikker, og har stærke præferencer for, hvad jeg køber og hvor. Primært er det kvalitet, smag og makrosammensætning som styrer mine valg. Jeg planlægger mine indkøb så de passer sammen med min madtilberedning, og jeg laver typisk mad til to-tre dage af gangen. Sidste måned begyndte jeg at supplere mine grøntsagsindkøb med køb fra en mindre onlineshop, hvor grøntsagerne høstes fire dage før levering og sendes direkte til min adresse. Det samme som man kan fra Aarstiderne m.fl. som jeg ved mange benytter sig af med stor tilfredshed. For mig skyldes det simpelthen den gode kvalitet og smag af friske råvarer, som jeg er villig til at betale ekstra for. De varer som jeg per automatik kommer i min indkøbskurv:

• fersk kylling (uden tilsat lage)
• (øko) broccoli
• (øko) gulerødder
• (øko) bananer
• (øko) tomater
• (øko) agurker
• (øko) skyr naturel
• (øko) brune ris
• (øko) søde kartofler
• (øko) soyamælk
• (øko) æg
• spinat
• avokado
• hytteost
• letmælk (langtidsholdbar) til kaffen
• grovpitabrød

Den kan se meget trivielt ud, men jeg trives ganske godt med disse basisvarer som udgør ca. 80% af min kost. Hvis du går efter at optimere din kost, vil jeg mene at du nemt kan starte med at kigge på dine basisvarer, som bør være optimale i fht. dit ønskede mål. Så kan de sidste 20% være impulskøb/take-away mv. ud fra bevidste handlinger om konsekvenserne. Det er vigtigere for mig, at min mad altid er velsmagende og veltilberedt (friskhed), fremfor at jeg bruger tid og energi på at afprøve nye retter. Jeg får på ingen måde guldmedajlen i variation (som ellers er én af de officielle kostråd), men til gengæld ved jeg, at min makrosammensætning er optimal i fht. mit træningsmål. Betyder det at der ikke er plads til forbedring? Nej, på ingen måde. Jeg skal blive bedre til at få dækket mine omega-3 fedtsyrer ved at spise fisk.

Kontrol og Viden
Når jeg læser at Sundhedskrigeren gerne vil have kontrol og viden, så kan jeg igen se at det er samstemmende med min adfærd. Køber jeg proteinpulver, vil jeg gerne vide hvor der produceret og hvor råvarerne kommer fra. Køber jeg kød, vil jeg gerne vide hvor dyrene er opdrættet og slagtet – er ikke altid samme land. Jeg husker for nyligt at jeg var i Netto, hvor jeg ville købe noget kyllingbryst på køl som var en spotvare, 200g for 20 kr. Da jeg vender pakken om for at læse næringsdeklaration, står der at det er produceret i Thailand. På trods af, at jeg stoler på de danske fødevarestandarder for import af kød, mistede jeg lysten til at købe det produktet – på trods af prisen. Jeg foretrækker, at mit kylling kommer fra Danmark og er villig til at betale mere for det.

Søde Sager
Jeg kan sagtens spise sukker, og har ikke noget problem med (hvidt) sukker! Dog foretrækker jeg, at min kost generelt ikke indeholder tilsat sukker. Det sker da, at jeg spiser søde sager hvis jeg har lyst. Når jeg skal have nogle søde sager, bliver det mest i form at proteinbarer, som oftest indeholder kunstige sødestoffer eller lidt sukker alt efter variant/mærke. I fht. hvordan jeg ellers lever mit liv, har jeg det helt fint med det, og har aldrig været bange for aspartam (jeg drikker også Pepsi Max) eller deslige. Så jeg sørger for altid at have nogle forskellige proteinbarer på køl, så jeg har nem adgang til et sødt mellemmåltid. Producenterne kun blevet bedre og bedre til at produktudvikle proteinbarer, så de efterhånden er meget tæt på at smage som almindelige chokoladebarer – tak til Bodylab!