Lower Body Lørdag

Dagen i dag er brugt på opdatering af hjemmesiden, så den snart kan komme i luften igen. Det har været rart at kunne fordybe sig med en god kop kaffe, og få lavet de ændringer jeg har planlagt. Dog mangler jeg stadig en dags arbejde, før alt er som jeg gerne vil have det. Jeg er også begyndt at skrive på min Instragram-profil igen, så der vil også være opslag og indlæg jævnligt. Facebook-siden har jeg ikke rigtig besluttet mig for, den er deaktiveret. Pt. synes jeg det er fint med hjemmeside + Instagram, da jeg heller ikke selv bruger Facebook særlig meget.

Jeg har fået ca. 8 timers søvn, men kan godt mærke mine ben ikke er helt friske. De nye træningsformer under Corona har givet lidt ømhed hist og pist, som forhåbentlig snart går over. Det skulle ikke forhindre mig i at gå mine 5K til formiddag, det er bare en super start på dagen – og så venter der en iskold proteinshake når jeg kommer hjem!

For tiden kører jeg ligevægt/kalorieunderskud. Mit fokus for i år er at udvikle mine ben, så jeg kan bygge lidt mere masse særligt omkring glutes og biceps femoris, og også smide fedt. Mine quadricpes er faktisk ret fine. Jeg logger min kost dagligt i min kalender, men det er ret nemt, da jeg ofte spiser det samme hver dag. Der kommer mere om min kost på et senere tidspunkt.

Træningspas lørdag d. 11. april 2020

5K power walk m/ vægtvest 14 kg
***
Opvarmning m/ Power Band elastik
Hofte- og ledøvelser
***
A1 4×20 Sandbag 20kg Squat m/ vægtvest 14 kg
A2 4×20 Walking KB 8 kg Lunges m/ vægtvest 14 kg 
A3 4×10 Wall Ball 8 kg Squats m/ vægtvest 14 kg   
*** 
B1 4×15 Sandbag 20 kg RDL m/ vægtvest 14 kg   
B2 4×15 Jump Squats m/ vægtvest 14 kg

Udgivet i Udendørs Træning og tagget , , .